Sanne Vahlun

Jeg er uddannet advokat med møderet for Landsretten. Jeg har tidligere været ansat som advokat, været skatterådgiver hos en af Danmarks største revisionsfirmaer og driver i dag selvstændig virksomhed.
I min karriere erfarede jeg efterhånden, at parterne ofte blev frustreret under sagen og at denne frustrationen også sad i kroppen, når sagen var afsluttet.
Det er logisk nok, at den part, der tabte sagen, stod tilbage med en følelse af afmagt, men jeg oplevede også, at den part, der vandt sagen, ikke altid var tilfreds. I min søgen efter en alternativ konfliktløsningsform , blev jeg opmærksom på begrebet mediation. Det, der begejstrer mig ved mediation er, at den bygger på win-win-løsninger. Ingen af parterne bliver tabere i konflikten.
Jeg er uddannet mediator ved Dansk Mediation og gennem Advokatsamfundets internationale mediatoruddannelse.
Som mediator finder jeg det vigtigt at kende de interaktioner, der opstår mellem mennesker i en konfliktsituation. Derfor har jeg sideløbende uddannet mig indenfor NLP og er NLP certificeret som master og træner.
Coaching er ligeledes blevet en naturlig del af mit arbejdsfelt. Jeg underviser både i korte og længere varende kurser og uddanelser i coaching. Derudover tilbyder jeg individuelle coach-samtaler. Jeg er certificeret coach med en overbygning i stresscoaching. Specielt koblingen mellem stress og konflikter optager mig meget. Mit fokus er primært ledere, der skal balancere mellem effektivitet, bundlinien og det anerkendende nærvær i sin ledelse.
Mit arbejdsfelt er ligelig fordelt mellem Coaching, NLP og Mediation som giver en utrolig synergi.
|